Sommerfest

Skolens sommerfest var lidt anderledes, da den på grund af lejrskole i juni nu lå i starten af det nye skoleår, hvor nye elever og deres familier kunne være med til fest som første arrangement for hele skolen.

Da festen skulle starte, var der ret tomt, men så myldrede det ind med mennesker i det flotte sommervejr.

Det er ikke kun tidspunktet, med også programmet, der var lidt anderledes i år. Nye og gamle elever, forældre, leder og kolleger overraskede en af skolens lærere, som nu takker af og går på pension, med smukke sange, gaver og varme hilsner.

Ikke alt var anderledes, køen ved grillen var som før, men det var værd at vente på og stå og sludre imens, for forældre havde sørget for mange forskellige, indbydende salater, så skolen siger tak for lækker buffet til grillen.

Der blev også spillet rundbold med børn og voksne; det gav løb, leg og latter.

Se, dette skoleår har vi så 2 sommerfester, for datoen for næste års fest er allerede berammet til dagen før sidste skoledag inden sommerferien.